“Hvorfor helvede hører ungen ikke bare efter?”
Afmagten var tydelig i både Emmas ord, stemme, ansigt og krop. (Navnet er ændret)
Følelsen af afmagt blev genkaldt, da Emma fortalte om en konkret situation fra sin hverdag.
Udbruddet kom fra én af de 14 ufaglærte medarbejdere i pædagogiske jobs, der har givet mig uvurderlig feedback, da jeg udviklede Relationsopbyggeren.
Emma ønsker at gøre det godt. Men hun manglede grundlæggende viden om og erfaring med børns udvikling og pædagogik, som er fundamentet for pædagogisk dømmekraft og relationskompetence.
Både børn og ufaglærte er “nye i trafikken”, som man siger. De har brug for at blive guidet og få mange gode erfaringer.
Det har vi ansvaret for at give dem.
Derfor har jeg udviklet Relationsopbyggeren. Et praksisnært, online onboardingforløb til ufaglærte i pædagogiske jobs.
Julie Schødt, en af de pædagogmedhjælpere, der har testet Relationsopbyggeren, sagde:
“Hold op, hvor havde det været fedt, hvis jeg havde fået det her forløb, da jeg startede. Det havde godt nok gjort det nemmere.”
Mange tak til Julie, Emma og de 12 andre ufaglærte medarbejdere, som generøst har delt deres erfaringer og givet mig feedback.
Mit mål var at udvikle et praksisnært forløb i øjenhøjde med målgruppen. Og igen er jeg blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er, at målgruppen er tæt på i udviklingsprocessen for, at det kan lykkes.
Ønsker I også at onboarde jeres ufaglærte medarbejdere nemt, hurtigt og fleksibelt til deres pædagogiske job?
Kontakt mig her på sofie@relationsopbyggeren.dk eller 25 44 14 53
#Relationsopbyggeren #BlikForSamspillet #Onboarding #FagligOnboarding #Pædagogik #Relationskompetence #Kompetenceudvikling #Dagtilbud
#SFO
#Lærervikar
Hvorfor helvede hører ungen ikke bare efter?
- Post author:SofieHenriksen
- Post published:september 2026
- Post category:Onboarding
