Mød din underviser

Mit navn er Sofie Henriksen, og jeg brænder for at bidrage til at bringe børn godt videre i livet. De første år i vores liv har afgørende betydning for vores trivsel og udvikling senere i livet, og vi voksne spiller en helt central rolle. Når vi giver børn et trygt og udviklingsstøttende miljø, kan vi gøre en kæmpe forskel i børnenes liv.

Derfor er jeg uddannet indenfor pædagogik, psykologi, undervisning og læring, og desuden er jeg coach, supervisor og mor til to store teenagere.

Jeg har mere end 15 års erfaring med kompetenceudvikling og undervisning. Og siden 2015 år har jeg specialiseret mig i at formidle viden om børns udvikling, pædagogik og psykologi i øjenhøjde med praktikere, der hver dag gør en forskel for børn i dagtilbud.

Sammen med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er jeg forfatter til bogen ”Blik for samspillet”. I bogen zoomer vi ind på hverdagen i dagtilbud – med særligt fokus på kvaliteten i kontakten med børnene og opbygge en tryg relation.

Bogen har inspireret mig til at udvikle Relationsopbyggeren til ufaglærte medarbejdere i dagtilbud.

Jeg tilbyder også ledersparring, kompetenceudviklingsforløb og supervision. Se sofiehenriksen.dk, hvis du ønsker at læse mere om mig. 

Sofie Henriksen forløb relationskompetence Relationsopbyggeren bog Blik for samspillet
Sofie Henriksen relationsopbyggeren Relationsopbyggeren

Uddannelser og kurser:

2022 Masterclass Adfærdsdesign (Morten Münster)

2022 Master Coach, NLP (NLP huset)

2019 Supervisor, neuroaffektiv udviklingspsykologi (Peter Kofoed)

2019 Forældre på alle strenge, Sociale og følelsesmæssige udvikling (Susan Hart)

2019 Actee Change certificering – Virtuelt univers om forandringsledelse (Actee)

2018 ADKAR certificering, kursus i forandringsledelse (ProSci)

2015 Kandidatgrad Pædagogisk psykologi (Aarhus Universitet)

2013 Bachelorgrad Uddannelsesvidenskab (Aarhus Universitet)

2010 Projektledelse  (Interne kurser – Tryg Forsikring)

2009 Lederuddannelser (Interne kurser – Tryg Forsikring)

1999 HD Finansiering (CBS)

1997 Lederuddannelser (Interne kurser – Dansk Kaution)